Velkommen i mit forfatterunivers

Vil du med Sara ind i landet med de tusinde farver? Vil du med ind i Simons mystiske hue? Vil du med Mikkel ind i mareridtets land? Med Magnus derind, hvor de voksne ikke kan følge med? Med Jeppe ind i venskabets hule? Eller vil du følges med andre af de mange fantasifulde og søgende karakterer i mine bøger? Tag et kig på disse sider – jeg fortæller gerne mere om ideerne, ordene, virkeligheden og fantasien.


 Sidste nyt

I oktober udkom min bog “Tomrum – i chok og tiden efter et dødsfald”, som er en essayistisk roman om at have mistet sin ægtefælle uden varsel fra det ene minut til det næste. Romanen er tildelt legat fra Kunstfonden og udgives på Forlaget Eksistensen.

tomrum_omslag

 

 

 

I april 2016 udkom billedbogen “Forvandlingsmusen”. Birde Poulsen står for de skønne illustrationer af musen Gregers, der har en målrettet plan om at blive fotograferet sammen med alle de andre dyr. Det kommer der en masse farlige og sjove oplevelser ud af. Heldigvis når Gregers at finde sit sande jeg og et helt nyt talent på allersidste opslag! Forlaget er Turbine. Birde og jeg har tidligere lavet “Godnat Magnus” på Gyldendal.

Forvandlingsmusen lille